Bridget Jones - den evigt kiksede kvinde, som singler verden over griber fat i fra tid til anden for ikke at føle sig helt fortabte - skal giftes.
Eller rettere, hendes alter ego Renée Zellweger ser ud til at forberede sig til et bryllup med skuespilleren Bradley Cooper, der netop nu er aktuel i actionfilmen The A-Team.
'Bridget Jones'-skuespilleren er blevet set i West Hollywood i færd med at shoppe brudekjoler, skriver amerikanske New York Post.
Den slanke, britiske skuespillerinde har dog allerede været gift en gang før. Det var med sangeren Kenny Chesney tilbage i 2005, og ægteskabet holdt kun et par måneder.
Brudgommen betræder dog heller ikke kirkegulvet for første gang. Bradley Cooper blev i december 2006 gift med kollegaen Jennifer Esposito. Den ægteskabelige lykke holdt dog kun til april 2007.