Kunne du tænke dig at bo i Brian Laudrups hus?
Den berømte danske fodboldspiller sætter nu sit hus ved Rungsted Kyst til salg for 27 millioner kroner hos Bruun Rasmussen Properties, skriver qxo.dk.
Da familien Laudrup oprindeligt købte huset i 1992, kostede det den nette sum af tre millioner kroner, så det er ikke småpenge, familien får ud af salget.
Huset har tidligere været til salg hos liebhaver-mægler Jan Fog, men uden held.
Hvis man har 27 millioner på kontoen, får man til gengæld 292 kvadratmeter med syv værelser og udsigt over Rungsted Havn.
Ejendommen er senest vurderet til 11.900.000 ifølge qxo.dk.