Med udsigt til en britisk afsked med EU er en betydelig forhindring ryddet af vejen, hvis de øvrige EU-lande skulle ønske et tættere militært samarbejde i unionen.
Det sidste fremhæves som et centralt ønske i den globale strategi, som EU's udenrigschef, Federica Mogherini, præsenterer på et topmøde i Bruxelles tirsdag.
Militært samarbejde og i yderste instans en EU-hær har været på tegnebrættet mange gange tidligere. Men ambitionerne er strandet. Den ny strategi, som Ritzau har læst, omtaler heller ikke det omstridte spørgsmål om en egentlig hær.
Seniorforsker Hans Mouritzen ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) vurderer, at en britisk udmeldelse næppe vil forværre udsigten til en styrket fælles sikkerhedspolitik.
- Briterne har i visse perioder nærmest modarbejdet det sikkerhedspolitiske i EU, selv om de formelt har været medlemmer. Der kan man sige, at brexit ikke er noget stort tab for EU's sikkerhedspolitiske samarbejde, siger Hans Mouritzen.
Storbritannien har stået i vejen for især et tidligere tysk og fransk ønske om en EU-hær. Ambitionen er nedfældet i Lissabontraktaten i 2007.
- Storbritannien er militært set det bedst udrustede land. Men de har været utroligt ligeglade og uengagerede i det europæiske sikkerhedspolitiske samarbejde, siger Hans Mouritzen.
Når det gælder militæret, har briternes fokus været rettet mod deres egen rolle, Nato-medlemskabet og samarbejdet med USA, lyder vurderingen.
Når udenrigschefen tirsdag præsenterer sin globale strategi, som omhandler rigtig meget andet end forsvarspolitik, så er det første gang i 13 år, at EU-Kommissionen fremlægger et sikkerhedspolitisk udspil.
Mogherini omtaler i strategien blandt andet en "strømlining af vores institutionelle opbygning". Det tolkes af avisen Financial Times som henvisning til ønsket om et egentligt hovedkvarter, hvorfra eventuelle missioner kan styres.
/ritzau/