Efter mange måneders udsættelse er 53 borgmestre blev idømt 75 dages fængsel for at have sendt et fælles brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).
Det oplyser regionsmedlem for SF Serdal Benli, der har overværet retssagen, til Avisen.dk.
Brevet var en opfordring til ikke at lukke den kurdiske tv-station Roj-tv, der har sendetilladelse fra Danmark. Stationen har været mistænkt for at blive finansieret af PKK, der arbejder for kurdisk selvstændighed, men som både Tyrkiet og USA betegnes som en terrorbevægelse.
Og derfor ser den tyrkiske regering med stor alvor på det sendte brev.
Borgmestrene kan vælge at betale sig fra de 75 dages fængsel ved at betale et beløb, der svarer til 8.000 kroner per mand. Dommen, der faldt ved eftermiddagstid i Diyarbakir i det østlige Tyrkiet, er blevet appelleret af borgmestrene.
- Men umiddelbart tror jeg ikke, der bliver ændret på dommen, siger regionsmedlem Serdal Benli (SF).