Team Saxo Bank stiller op til Tour de France uden Matti Breschel. Dermed ender han med det korteste strå i kampen om den eftertragtede plads.
Helt ind til det sidste har der været spænding om, hvem Bjarne Riis og hans sportslige ledelse ville vælge til den store franske rundtur, fordi Matti Breschel har kørt et fremragende forår - seneste manifesteret med en etapesejr i Schweiz Rundt.
Men vi danskere må nøjedes med at heppe på debutanten Chris Anker Sørensen og Nicki Sørensen, der kører Frankrig tyndt for sjette gang.
Sportchef i Danmarks Cykelunion, Lars Bonde, er meget ærgerlig på Brechels vegne, men aner kender samtidig, at han måske ikke ved alt det, som bosserne hos Team Saxo Bank.
"Det kunne nok ikke være anderledes denne gang. Og man må jo erkende, at folkene på Saxo Bank har en fremragende Tour-historie, så der skal ikke lyde nogen sønderlemmende kritik herfra. Men jo, det er da ærgerligt for Matti," siger Lars Bonde til Newspaq Landsnyhederne.
Til Tour-truppen valgte Bjarne Riis de mere rutinerede kræfter.
Gamle kendinge som Stuart O'Grady, Jens Voigt og Kurt-Asle Arvesen skal forsøge at hjælpe Schleck-brødrene til en topplacering.
Men også svenskeren Gustav Erik Larsson får plads på holdet, der naturligvis fuldbyrdes med den nyslåede vinder i Schweiz, Fabian Cancellara.
Allerede i sidste uge meldte Saxo Bank-lejren ud, at talentet Jakob Fuglsang heller ikke kommer med til den store cykel-begivenhed.