Breivik leger stilleleg med politiet

Anders Behring Breivik nægter at tale med politiet, før han har adgang til en computer.
Anders Behring Breivik nægter at tale.
Anders Behring Breivik nægter at tale. Foto: AP Photo/Twitter, Anders Behring Breivik, File / POLFOTO

Anders Behring Breivik nægter at tale med politiet, før de kan love ham adgang til en computer og en printer efter en retssag.

Politiet mener, at aftalen var, at de kun lovede massemorderen en computer under varetægtsfængslingen, inden der bliver fældet dom i sagen. Det skriver den norske avis Aftenposten.

Breiviks tavshed har bremset afhøringerne, og det forhindrer politiet i at efterforske, hvad der har vist sig som et centralt tema i afhøringerne: Hvorvidt det var Anders Behring Breivik, der i marts 2010 ringede til den norske regerings telefonomstilling og truede med at skyde AUF'ere (Arbejderpartiets ungdomsparti, red.) og skældte ud på både statsminister Jens Stoltenberg og den tidligere statsminister Gro Harlem Brundtland.

Politiadvokat Christian Hatlo siger til Aftenposten, at der ikke er blevet afholdt afhøringer i de seneste uger, og at de arbejder på at afklare spørgsmålene med forsvarerne og Breivik selv.

Aftenposten

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.