For første gang har Anders Behring Breivik haft mulighed for at redegøre for motiverne bag massedrabet på 77 mennesker den 22. juli 2011, og han havde svært ved at holde sig til den halve time, forklaringen var berammet til i Byretten i Oslo.

Breivik indtog ifølge flere medier vidneskranken med en bunke hvide papirer, hvorpå han havde havde skrevet sin forklaring, som dermed kom til at fungere som en højtlæsning.

"Breivik, nærmer du dig nå en afslutning på dit skrift," spurgte dommeren, Wenche Elizabeth Arntzen, ifølge vg.no undervejs om, hvorefter hun bad Breivik om at fatte sig i korthed

På dette tidspunkt var den halve time ved at løbe ud, og Breivik manglede endnu at sige mange ting. Hans forsvarer kom ham derfor til undsætning.

"Vi har afsat fem dage til tiltaltes forklaring, og han har fem sider igen. Jeg forstår rettens synspunkter, men jeg beder også om, at vi får lov at fortsætte. Det er yderst vigtigt, at vi får hans forklaring - både denne skriftlige del og den muntlige senere," sagde forsvarer Geir Lippestad ifølge vg.no.

Breivik forklarede dernæst, at han allerede indskrænkede sig mere end oprindeligt planlagt.

"Det er rammene for forsvaret, og jeg tager hensyn til de pårørende og de forurettede. Originalt var denne (forsvarstale, red.) på 20 sider. Jeg har presset det ned til 13 sider," sagde Breivik og fortsatte med at forklare, at det var meget vigtigt for ham at få lov at forklare sig.

"Jeg har aldri bedt om fem dager. Jeg har ikke bedt om fem dager, kun om en time. Det er den time, jeg har nu. Det er kritisk vigtigt for mig, at jeg får forklaret mig i denne time," sagde Breivik ifølge vg.no.

Derefter fortsatte Breivik med en lang udredning, hvor han forklarede om kampen mod multikulturalismen ved at henvise til amerikanernes kamp mod indianerne i 1800-tallet og en lang række andre sammenligninger.

Omkring en halv time senere brød dommeren endnu engang ind og spurgte, om Breivik snart var færdig.

"Det er sidste side," svarede Breivik, som ifølge vg.no på dette tidspunkt virkede usikker på, om han ville få lov at fuldføre sin forsvarstale.

Alligevel holdt han flere kunstpauser undervejs i højtlæsningen af den sidste side, hvor han slutteligt hævdede, at nordmænd havde ret til at forsvare sig mod, at de ikke bliver minoriteter i deres eget land.

"Jeg handlede med nødret på vegne af mit folk, min religion, min etnicitet, min by og mit land. Jeg kræver derfor, at jeg bliver frifundet for disse anklager. Dette var de tretten sider, jeg havde forberedt," lød de sidste ord i det længe ventede forsvar.

Kilde: vg.no