"Der har været alt for stort fokus på karakterkrav, og dermed på hvordan man kan udelukke eleverne og begrænse deres valg, frem for hvordan man kan øge kvaliteten i uddannelserne. Bortset fra bedre forhold for det tværfaglige arbejde og mundtligt forsvar for den store skriftlige opgave er der ikke meget, man kan pege på, der forbedrer kvaliteten i gymnasieuddannelserne. Det er langt fra så visionært, som man kunne have ønsket sig," mener Annette Nordstrøm Hansen.KaraktererDet store fokus på karakterkrav har med alt tydelighed vist, at gymnasiet mere er blevet brugt til en politisk og ideologisk kampplads end at finde sammen om at udvikle kvaliteten i uddannelserne. GL-formanden finder det dog positivt, at regeringen ikke kom igennem med sit krav om, at eleverne i folkeskolens afgangsprøver skulle præstere karakteren mindst fire i dansk og matematik for at få adgang til gymnasieuddannelserne."Et simpelt karakterkrav dur ikke som adgangskrav til gymnasiet. Langt vigtigere er det, at eleverne har motivationen og lysten til at lære. Samtidig skal deres faglige, personlige og sociale forudsætninger være på plads. Derfor er det positivt, at man har aftalt, at det er elevernes uddannelsesparathed i folkeskolen, der skal lægges til grund for, om eleverne er klar til at komme i gymnasiet. Dermed bliver det en helhedsvurdering og ikke det snævre karakterkrav. Det er dog absurd at skærpe det nuværende krav om fire i parathedsvurderingen til fem - en karakter, som end ikke findes i karakterskalaen - og som vil ramme socialt skævt og ekskludere flere unge fra at få en ungdomsuddannelse. Man burde have haft fokus på den gruppe af unge, som i dag ikke får en ungdomsuddannelse. Det er den reelle uddannelsespolitiske udfordring, vi har i Danmark," mener Annette Nordstrøm Hansen.HFUddannelsespolitisk er det vigtigt, at forligspartierne er nået til enighed og har sikret, at unge og voksne fortsat kan bruge hf som løftestang til at komme direkte ind på de lange videregående uddannelser. Vi ved, at ca. 20 procent af hf'erne benytter den mulighed i dag. At sætte en stopper for det, ville være en katastrofe, siger Annette Nordstrøm Hansen.Derimod er GL-formanden modstander af den del af forliget, der giver elever fra 9. klasse direkte adgang til hf, hvis de i øvrigt opfylder optagelsesbetingelserne. "Det store problem er, at den direkte adgang til hf fra 9. klasse afkorter den samlede uddannelseslængde med et år for fx folkeskolelærere og sygeplejersker. Det stemmer dårligt med de politiske intentioner om at ville styrke uddannelsesindsatsen i samfundet. Derimod noterer jeg med tilfredshed, at hvis eleverne vil på hf efter 10. klasse, kan de komme ind, hvis de har karakteren to. Det er i tråd med, at hf'ere skal have en anderledes, men ikke mindre uddannelse," slutter Annette Nordstrøm Hansen.