Det er et kæmpe problem for borgere og virksomheder i landdistrikterne, at der mange steder ikke er økonomi i at lægge ordentlige bredbåndsforbindelser ud.
Med den begrundelse vil regeringen udvide den pulje, hvorfra kommuner og sammenslutninger af borgere og virksomheder de seneste år har kunnet søge tilskud til bredbånd.
Samtidig skal støtten i højere grad målrettes de tyndt befolkede områder. Det foreslår regeringen i et udspil til nyt teleforlig, som præsenteres mandag.
- Bredbåndspuljen kommer derud, hvor teleselskaberne ikke har mulighed for, og hvor der ikke er økonomi i at sikre ordentlige bredbåndsforbindelser, forklarer energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).
Bredbåndspuljen stammer fra en politisk aftale fra 2016. Egentlig var der kun 40 millioner kroner i puljen i år. Men regeringen har fundet yderligere 60 millioner til formålet. Så der i alt er 100 millioner at søge i år.
- Det betyder, at der er 4000 boliger og virksomheder, der får en ordentlig bredbåndsforbindelse, som ellers ikke ville have fået det, siger Lars Christian Lilleholt.
Også på næste års finanslov skal der være råd til en større bredbåndspulje, lyder regeringens ambition.
I 2016-2017 er der givet tilskud til i alt 73 projekter. Det vil give hurtigere bredbånd til cirka 7600 adresser. Hovedparten af de adresser ligger i landzoner. Men cirka 12 procent er byadresser. Det har fået kritik fra blandt andet Landdistrikternes Fællesråd.
Organisationen glæder sig over, at der er blevet lyttet til kritikken.
- Hvis det her skal batte noget i forhold til at skabe et Danmark i balance, så skal vi helt ud i landets yderområder. Derfor hilser vi det her initiativ meget velkommen, siger organisationens næstformand, Karsten Gram.
- Det er netop i landzonerne, at vi har det helt store behov for en digital infrastruktur, der kan øge bosætningen i landdistrikterne.
- Derved kan man drive erhverv og bo i landdistrikterne på lige fod med inde i byerne, siger Karsten Gram.
/ritzau/