Det Brasilianske Fodboldforbund (CBF) har bedt Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) om at forklare, hvorfor videosystemet VAR ikke blev taget i anvendelse i "afgørende situationer", da Brasilien søndag indledte VM-slutrunden med en 1-1-kamp mod Schweiz.
Brasilianerne er ikke mindst utilfredse med schweizernes udlignende mål i anden halvleg.
Målscoreren, Steven Zuber, gav den brasilianske midterforsvarer Miranda et skub i ryggen, inden schweizeren headede bolden i mål.
Det Brasilianske Fodboldforbund er ifølge nyhedsbureauet Reuters også utilfreds med en anden hændelse i kampen mod Schweiz.
Den brasilianske angriber Gabriel Jesus blev bragt til fald i straffesparksfeltet, uden at episoden blev gennemset.
Brasilien deler andenpladsen i gruppe E ved VM med Schweiz, begge hold har et point.
Serbien topper gruppen med tre point efter 1-0-sejren over Costa Rica, der er sidst uden point.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.