Hun er kun fire år gammel, men Vivienne Jolie-Pitt, der er datter af skuespillerne Angelina Jolie og Brad Pitt, går nu i de berømte forældres fodspor.
Vivienne har nemlig fået en rolle i den nye Disneyfilm "Malificent".
Filmen er sat til at ramme biograferne i 2014. Mor Angelina spiller den onde stedmor fra tegnefilmsklassikeren Tornerose. Datter Vivienne skal spille den unge prinsesse Aurora, som bliver forbandet og må sove, indtil et kys fra prinsen vækker hende.
- Angelina Jolies datter Vivienne skal spille rollen som Aurora som barn over for sin mor i "Malificent", bekræfter Disney i en erklæring.
Filmen handler om en af Disneys mest ikoniske skurke, og hvad der fik hende til at forbande prinsesse Aurora.
Vivienne Jolie-Pitt blev sammen med tvillingbror Knox Leon født i Nice i Frankrig 12. juli 2008.