Mere end 12.000 gange kørte brandvæsnet sidste år ud til alarmer, uden at der faktisk var brand. Dermed var der intet formål med 40 procent af alle brandudrykninger, skriver Beredskabsstyrelsen på sin hjemmeside.
De såkaldte blinde alarmer sættes ofte i gang af mados, rygning og støv, og de koster virksomheder, institutioner og butikker dyrt.
Desuden spilder de falske alarmer brandvæsnets tid, og de kan gøre befolkningen "immun" over for brandalarmer, frygter Beredskabsstyrelsen, som derfor nu sætter fokus på de falske alarmer i en kampagne.
40 procent af udrykningerne
- Brandvæsnet bruger desværre alt for meget tid på at rykke ud til blinde alarmer. Over 40 procent af alle udrykninger til brand skyldes en blind alarm, siger Mikkel Kjær Rønnow, kampagnemedarbejder i Beredskabsstyrelsens Center for Forebyggelse.
- De blinde alarmer tager tid, som brandfolkene kunne have brugt på forebyggende opgaver og andet arbejde, siger han.
I København alene var der sidste år omkring 2800 blinde alarmer, mens der i Aarhus var cirka 500. I Odense kørte brandvæsnet forgæves 340 gange.
- I de fleste tilfælde er personalet eller kunderne hos de store virksomheder klar over, at lyden kommer fra et brandalarmeringsanlæg. Udfordringen er bare, at ansatte og kunder sjældent reagerer korrekt, for eksempel ved at gå udenfor, siger Mikkel Kjær Rønnow.
- Det er desværre en naturlig reaktion på, at mange alarmer bliver sat i gang, uden at der er en brand, hvilket med tiden får os til at tvivle på, om den nu også er god nok, siger han.
Strafgebyr på 5000 kroner
Det er Beredskabsstyrelsen og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, der står bag kampagnen. Folk opfordres blandt andet til at undersøge, om der hænger brandalarmer i nærheden af ovne, askebægere og andre ting, der udleder røg.
Desuden bør håndværkere informeres om, at støv og røg kan udløse alarm - hvis de arbejder i nærheden af en automatisk brandalarm.
- Man skal tænke over, hvad man laver i de lokaler, hvor der er automatiske brandalarmer. Og hvis håndværkere eksempelvis støver, kan man koble en gruppe af alarmer ud, mens arbejdet finder sted, siger Mikkel Kjær Rønnow.
De automatiske brandalarmer skal desuden vedligeholdes og kontrolleres af og til.
Når brandvæsnet rykker ud, uden at der er brand, kan det opkræve et gebyr på lidt mere end 5000 kroner.
/ritzau/