Det kostede en brandmand en flænge i hovedet, da en tankvogn fra Midtjysk Brand & Redning kørt galt under en udrykning søndag.
Det skriver TV 2.
Ulykken skete omkring klokken 12 mellem Silkeborg og Byrup, da tankvognens ene hjulsæt af ukendte årsager endte i rabatten. Det fik fik vognen til at vælte og trille rundt flere gange.
- Vi er væltet med en tankvogn, men har heldigvis kun lettere personskade. Det var kun chaufføren, der var i vognen, og han har fået en mindre flænge i hovedet. Men det er ikke alvorligt, fortæller beredskabschef i Midtjysk Brand & Redning, Klaus V. Hebsgaard, til TV 2.
Chaufføren er kørt til observation på hospitalet i Horsens, mens resten af mandskabet nåede frem til den brand, de var kaldt ud til i en ældrebolig i Bryrup.
Der var én tilskadekommen ved branden, som er blevet fløjet med helikopter til Hvidovre Hospital.
Se flere videoer på Localeyes.dk