"Jeg troede, de begge var 14 år gamle," lød den 28-åriges forklaring på, at han lod sig tilfredsstille af to mindreårige piger. Forklaringen kom i dag i Københavns Byret, hvor den tidligere brandmand er tiltalt for seksuelt misbrug af mindreårige.
Brandmanden antog i øvrigt ikke, at han gjorde noget ulovligt ved at være sammen med to 14-årige. I hvert fald hævdede han i retten, at han følte sig overbevist om, at 14 år er den seksuelle lavalder i Danmark.
Den 28-årige fortalte samtidig, at han følte sig forført at pigerne. Det var den 14-årige, der kontaktede ham på Facebook og introducerede ham for sin 11-årige veninde, der blev løjet ældre, lød hans forklaring i retten.
Anklageren læste da også en intim chatkorrespondence op mellem brandmanden og den 11-årige, der indikerede en vis seksuel interesse hos den unge pige.
"Er du god til at sutte," spurgte brandmanden.
"Jeg har ikke fået nogen klager kun tilfredse stønnelyde," svarede den 11-årige.
Brandmanden, der er tilknyttet Tårnby Brandstation, er desuden fritidspædagog. Han aftalte at mødes med de to piger i sin bil, hvor de så skiftedes til at give ham oralsex. Ifølge den 28-åriges forklaring fortrød han straks efter sin handling, skriver bt.dk.
Kun tre kvarter efter den ulovlige sex gik han ind på Google fra sin computer og søgte på 'seksuel lavalder', hvor han fandt ud af, at lavalderen er 15 år.
Han blev dagen efter ringet op af den 14-årige, som græd og spurgte ham, hvor gammel han troede, hendes veninde var. Han svarede 14 år og fik ifølge sin forklaring et chok, da den 14-årige fortalte ham, at veninden kun er 11 år gammel.
"Jeg gik i chok og panik," sagde brandmanden i retten i dag. Han har siddet varetægtsfængslet siden august.
Dommen forventes at falde senere i dag.
Opdateres...