Det var en halogenlampe og noget pap, der lov for tæt på, som var årsagen til, at KB Hallen brændte tidligere på måneden.
Brandundersøgelser har vist, at halogenlamper af typen Up-Light kan sætte ild til pap, hvis det kommer for tæt på, og det var det i KB-Hallen.
Derfor anser brandmyndighederne det for overvejende sandsynligt, at det var brandårsaegen.
"Brandforsøg har vist, at en lampe af den nævnte type kan antænde pap, der er anbragt klods op ad, ligesom udfundne spor har godtgjort, at halogenlampen var tændt inden branden. Der er intet, der tyder på at branden er påsat", siger lederen af Brandsektionen Bertel Hejlesen i en pressemedelelse.
KB Hallen skulle have været brugt til en større sex-messe, da ulykken skete. Afhøringer af stadeholderne og ansatte i KB Hallen har gjort det klart, at der var anbragt papkasser i en højde svarende til halogenlampen netop der, hvor anmelderen så flammer tidligt om morgenen.
Hallen og alle sex-stande udbrændte. En ny hal vil i de kommende år blive opført i samme stil med den legendariske bygning.