Ekskæresten får fem år i fængsel for at sætte ild til et hus, hvor mor og børn lå og sov.
To kammerater, som hjalp til, fik domme på et års fængsel og et år og tre måneder. Det slog retten i Næstved fast, skriver tv2.dk.
Et videokamera fangede ekskæresten i gerningsøjeblikket, og få timer senere var alle tre kammerater anholdt. Anklageren gik efter seks års fængsel til ekskæresten.
De har siddet varetægtsfængslet i mere end et år. Et enigt nævningeting afgjorde i dag skyldsspørgsmålet ved retten, hvor alle tre mænd havde nægtet sig skyldige.
Den ene af de to kammerater var meget påvirket af alkohol, og har derfor anket dommen på stedet. Han siger selv, at han intet kan huske.
De fire personer, som var i huset, slap alle fra attentatet uskadt.
Det var en flok unge mennesker på vej hjem fra byen, som fik vækket den sovende familie.
Kilde: TV2.