Frankrigs indenrigsminister siger, at der er sårede, men det står endnu ikke klart, hvor mange der er tale om, skriver CNN.
En embedsmand oplyser dog, at seks personer har været udsat for røgforgiftning.
Inde i den 50 kilometer lange tunnel mellem Frankrig og England er adskillige togpassagerer blevet evakueret via en servicetunnel, der læger imellem de to rør.
Alle tog igennem tunnellen er blevet aflyst indtil tidligst fredag.
Politiet i Kent i England siger, at branden brød ud 11 kilometer fra den franske indgang til tunnelen sent torsdag eftermiddag.
Fire timer efter var branden endnu ikke slukket. Den menes at være startet, da en lastbil på ladet af et tog væltede.