Brandfolk kæmper torsdag eftermiddag med at slukke ilden i en håndfuld bevaringsværdige huse i Bogense.
Den kraftige blæst betyder, at branden har bredt sig hurtigt, rapporterer fyens.dk.
Alarmen om branden indløb lidt efter klokken 16. Flere personer skal være blevet evakueret.
Ilden begyndte i et af de såkaldte byhuse på Torvet og spredte sig derefter til fem af nabohusene, skriver fyens.dk.
En indsatsleder oplyser, at der er indkaldt ekstra mandskab fra Falck-stationerne i Søndersø og Otterup.
/ritzau/