Sønderborg Brand & Redning måtte onsdag formiddag rykke talstærkt ud til Gråsten Slot i Sønderjylland.
Det gamle, hvide slot, der de seneste mange somre har dannet ramme om kronprins-familiens sommerferie, brød i brand klokken 10.42.
Med fuld udrykning ankom brandvæsnet og kunne konstatere, at der var tale om en mindre brand i nogle ledninger på slottets første sal. Det skriver BT, der har talt med den vagthavende.
Udover ledningerne, havde ilden også taget fat i nogle træpaneler. Ligesom der også er kommet røgskader på loftet.
Gråsten Slot er fra 1759 og bliver benyttet som feriebolig om sommeren af både dronningen og kronprinsparret. Scanpix
Kongefamilien var ikke til stede på slottet, da det brød i brand. De ansatte, der opholdt sig på slottet, forlod alle bygningen, da brandalarmen lød. Derfor er ingen kommet til skade under branden.
Nu skal skaderne vurderes og udbedres. Brandvæsnet arbejdede på stedet i halvanden time for at slukke branden.
Gråsten Slot er blevet Frederik og Marys sted at bruge deres sommerferie sammen med deres fire børn. Den tradition tog de til sig, da prins Joachim og prinsesse Marie solgte Schackenborg Slot og flyttede til Charlottenlund i 2016.
Slottet var indtil hendes død i 2000, ejet af dronning Ingrid. Hun var meget glad for slottet og brugte det som sommerbolig. I dag står slottet til rådighed for dronning Margrethe, der i flere år brugte slottet til at samle familien til den årlige sommerfotografering. Men i de senere år, er det altså især Frederik og Mary, der har brugt det fine hvide slot.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.