Det var for sent at redde en ældre kvinde, da der i nat opstod brand på ældrecentret Sorringhus i Jylland. Et varmetæppe får skylden.
Selv om politiet nåede frem som de første - kort efter klokken tre i nat - lykkedes det dem ikke at komme ind i den brændende bolig, og kvinden døde af røgforgiftning.
Vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at kvinden endnu ikke er identificeret, men det formodes, at der er tale om en 90-årige kvindelige beboer af lejligheden.
Mere lykkeligt endte tragedien for seks andre beboere i ældreboligerne, som er blevet evakueret. En enkelt af dem er blevet indlagt til observation for røgforgiftning.
To betjente måtte også tur på skadestuen, da de inhalerede store mængder røg i deres forsøg på at komme kvinden til undsætning.
Brandårsagen er formegentlig et varmetæppe, men tekniske undersøgelser skal nu klarlægge det mere præcist.