Branden er nu slukket, og de tre beboere, der blev kørt på skadestuen til observation for røgforgiftning, er alle udskrevet igen.
Københavns Politi oplyser, at ukendte gerningsmænd tidligt i morges satte ild til en container med papiraffald og skubbede den ind i opgangen. Det skriver Berlingske.dk.
Branden spredte sig herefter til en stor del af bygningen på Brønshøjholms Alle 45, der huser både almindelige lejligheder samt en arabisk skole.