En voldsom brand hærgede fredag de øverste etager på
hotellet Monte Carlo i Las Vegas. Den tykke sorte røg fra branden kunne ses over
hele spillebyen.
Alle gæster blev dog evakueret fra hotellet i tide, og
ingen mennesker kom noget til
- Hele bygningen er blevet evakueret og alle er uskadte,
siger Gordon Asher, talsmand for MGM Mirage Inc, der ejer hotellet, til
CNN.
En af de ansatte beskriver branden som meget
voldsom.
- Det var forfærdeligt. Der var flammer over det
hele.
Hotellet har 3.000 værelser og lige så mange ansatte.
Det blev bygget i 1996 som en kopi af Place du Casino i Monte Carlo i Monaco.
Det er
ikke første gang, at et stort hotel i Vegas står i
flammer.
I 1980 gik det langt værre ved en storbrand på MGM Grand
Hotel på den modsatte side af den berømte casino- og hotelgade The Strip. Her
døde 80 mennesker, mens næsten 700 blev såret.