Onsdag eftermiddag opstod der brand på en gård på Brederødvej ved Frederiksværk.
På gården er der opstaldet heste.
Vagtchefen ved Nordsjællands Politi oplyser dog til presse-fotos.dk, at hverken mennesker eller dyr har været i fare.
Til gengæld er gården ramt af omfattende skader, som det også fremgår tydeligt på billeder fra stedet. Branden har haft godt fat i hovedbygningen og en lade.
I følge sn.dk får gården, som ligger overfor den tidligere Kregme Skole, lov til at brænde ned til grunden.
Frederiksborg Brand og Redning har fået assistance fra brandstationen i Frederikssund, Gribskov Beredskab og Beredskabsstyrelsen.
Brandårsagen endnu er ukendt.