En voldsom brand på et plejehjem i Letland har kostet mindst 26 ældre beboere livet, skriver nyhedsbureauet Itar-Tass.
Brandfolk blev tilkaldt provinsen Kuldiga, som ligger vest for hovedstaden Riga, klokken et natten til fredag. Da de nåede frem, var hele plejehjemmet allerede omspændt af flammer.
Ifølge nyhedsbureauet faldt taget sammen under evakueringen af hjemmets ældre beboere. Myndighederne taler om »mindst 26 dræbte«. Alle de omkomne er beboere på plejehjemmet.