Torsdag morgen klokken fem udbrød der brand på det største japanske hvalfangerskib, Nisshin Maru, der fisker efter hvaler ud for Antarktis’ kyst.
Mandag var skibet i konflikt med flere miljøforkæmperskibe, men disse er dog ikke involveret i branden om bord på den japanske fangstbåd, oplyser Reuters.
Branden bliver holdt i live under dæk af en stor mængde hvalolie, og miljøforkæmpere og New Zealands regering frygter nu, at hvalfangerskibet vil udlede omkring 1.000 ton brændstof for at tæmme branden. Dette vil føre til en miljøkatastrofe i det følsomme farvand ud for Antarktis.