Ondskabens Akse går lige midt igennem det pæne Østerbro i København. I hvert fald hvis man skal tro USA s præsident, George W. Bush.

I en fin villa på Svanemøllevej holder Iran, en af verdens mest islamiske stater, nemlig til.

Et land, som Bush har kaldt en del af ondskabens akse, fordi han mener, det truer verdensfreden og vil udvikle atomvåben. Et land, hvor danske flag brændes af, når aviser trykker tegninger – og hvor kvinder risikerer fængsel, hvis de ikke går med slør.

Nyhedsavisen møder Irans repræsentant i Danmark på ambassaden på Østerbro. Ambassadør Mohammad Reza Morshedzadeh er iført sort jakkesæt og hvid skjorte uden flipper.

Der er ingen grund til at gøre plads til et slips i skjorten. Slipset har siden Irans islamiske revolution i 1979 været bandlyst, fordi slipset »promoverer modbydelig vestlig kultur«, som det religiøse styre skriver på sin hjemmeside.

»Lav jeres lov om«

Ambassadøren byder på te, småkager og nødder, mens han roligt forklarer sit lands synspunkter. Men da talen falder på Nyhedsavisen og en række andre mediers genoptrykning af én af Muhammed-tegningerne, bliver ambassadøren mere ivrig.

»Vi fordømmer denne handling, som jo var anden gang, man sårede over en milliard muslimers følelser. Aviser skal respektere følelserne fra alle religiøse grupper – også muslimer – i dette land,« siger Morshedzadeh og sammenligner karrikaturerne med at få sat ild på sit hjem.

»Men det kan du ikke engang sammenligne. For muslimer er en fornærmelse mod profeten meget værre end at få sit hus brændt af.«

Men i Danmark har vi jo ytringsfrihed, så aviserne kan gøre, hvad de vil. Hvad er det, du vil have, der skal ske med aviserne?

»Der er forskel på ytringsfrihed og frihed til at fornærme. Regeringen skal prøve at tale aviserne fra at gentage disse ting. Hvis I ikke har love om blasfemi, så bør I indføre den slags love, der forbyder åbent at såre mange mennesker.«

I Iran har I fordømt tegningerne mange gange, og der har været store demonstrationer. Er I ikke med til at opildne til uroligheder? Kan I ikke bare ignorere, hvad et par danske aviser skriver?

»Vi er imod enhver form for vold og terrorisme. Men vi kan ikke stoppe folk i at få afløb fra deres frustrationer, når det foregår fredeligt. Jeg synes tværtimod, at det, de danske medier gjorde, var benzin på bålet af islamofobi.«

Men i Danmark har vi en lang kultur for, at individet har meget vide rammer for, hvad man må. I Iran har I meget strikse regler for alt. Da jeg besøgte landet for en måned siden, fortalte mange mig, at de var trætte af, at de ikke måtte vise lidt hår, gå i stramme bukser eller drikke en øl. Hvis folk vil have lidt frihed, hvorfor så ikke lade dem?

»Der er nogle ekstremister, der tager frihed for vidt. For meget frihed kan lede til problemer, som vi også ser i Vesten og selv i nogle muslimske lande. Vi er imod frihed uden grænser, når det gælder udseende og andre ting. Alkohol og at vise visse dele af kroppen er forbudt ifølge Koranen.«

Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke bare kan få lov at sige: Jeg tror ikke på de regler, og derfor vil jeg leve efter mit eget hoved.

»Det, du måske betragter som frihed, ser andre som begrænsninger, der distraherer folk. Den slags frihed kan føre til store skader på samfundet, og det må man forhindre for samfundets bedste. Men det er et stort filosofisk emne, som vi ikke kan nå at diskutere i dag.«