Fem i familien er tilsyneladende ikke nok. Det celebre par Brad Pitt og Angelina Jolie vil forøge flokken med en yngre bror eller søster til Maddox, fem år, Zahara, to år, og Shiloh på syv måneder.
»Naturligvis vil vi have flere«, sagde Pitt til People.com under Palm Springs International Film Festival i lørdags.
»Vi skal nok lade jer vide det, så snart vi når dertil,« lovede han.
Derudover afslørede Pitt også, at det berejste par – som for nyligt blandet andet holdt jul med flygtninge i Costa Rica – i den næste tid vil plante teltpælene i New Orleans. Her skal Pitt indspille filmen ’The Curious Case of Benjamin Button’.
»Jeg kan virkelig godt lide stedet,« sagde Pitt.
»Det er en af vores mest unikke byer, og den har virkelig brug for vores hjælp lige nu. Jeg er sikker på, at den skal nok klare sig, og folk i byen er virkelig fantastiske.«