Det irske popband Boyzone var i fuld gang med nyt album, da Stephen Gately døde for en måned siden. Ronan Keating, forsangeren, fortæller nu, at albumet bliver en hyldest til Gately, og at Gately nåede at indspille vokal til to sange før sin pludselige død for en måned siden.
"Han var så spændt på det her album, han skrev faktisk en sms til mig, lige før han gik i byen, den nat han døde, og han skrev, at han ikke kunne vente med at komme i gang. Jeg har aldrig set Stephen så fuld af liv, så glad, så sund, bare så meget i live. Det er, hvad der gør hans død så meget sværere for os alle sammen," fortæller han ifølge gaffa.dk.
Resten af bandet støtter op om beslutningen.
Stephen Gately døde af vand i lungerne i sin lejlighed på Malloca. Han blev fundet død den 10. oktober om morgenen af sin mand.