Godt halvanden måned efter Boyzone-sanger Stephen Gatelys død, står model Georgi Dochev nu frem og offentliggør Stephens sidste timer.
Modellen, der mødte Stephen og partneren Andy Cowles på en bøssebar i Palma på Mallorca, påstår, at han havde sex med Stephens partner, mens Stephen lå død i værelset inde ved siden af. Det skriver contactmusic.com.
Da Dochev vågnede op næste formiddag registrerede han, at Stephen havde ligget i den samme stilling i lang tid og frygtede, at der var noget galt.
"Jeg lagde mærke til nogle blå plamager på hans ben, og hans hænder var meget blege. Jeg ledte efter pulsen, men der var ingen," fortæller Dochev.
Ifølge Dochev drak Stephen tre flasker champagne i løbet af aftenen og rullede sig senere en joint hjemme på hotelværelset.