Den afdøde Boyzone-sanger Stephen Gately bliver begravet på lørdag.
Stephen Gatelys begravelse vil finde sted i Stephens hjemby, Dublin, i St Lawrence O'Toole's-kirken, fortæller talsmand for sangerens familie, Gerald Kean.
Stephen Gatelys lig befinder sig stadig på Mallorca, da myndighederne kræver flere undersøgelser, inden han bliver fløjet tilbage til Storbritannien på fredag. Det skriver femalefirst.co.uk.
Andrew Cowles, der var Stephens partner, fløj dog ned til den spanske ø forleden for at sige farvel.
33-årige Stephen Gatelys død skyldes formentlig problemer med hjertet. Ifølge retsmedicinerne døde sangeren af væske i lungerne. Det havde dog intet at gøre med alkohol.
Familien har også oplyst, at der er en hjertesygdom i familien, men at de ikke viste, at Stephen muligvis kunne lide af den.
På fredag holder familie og venner mindehøjtidelighed i Dublin. Sangeren bliver begravet næste dag.