Mere end 3.000 mennesker var mødt op foran St. Laurence O' Toole's kirken for at vise respekt for Stephen Gately, der blev begravet i lørdags i Dublin.
"Verden har mistet en af de mest fantastiske stjerner, vi har mistet vores bror," sagde en meget berørt Ronan Keating i St Laurence O'Toole's kirken og tilføjede
"Vi vil fortsætte livet, men det vil aldrig blive det samme uden ham. For altid ung og aldrig glemt. En mand, en ven, en bror, en søn, en ægtemand og en helt".
De fire resterende Boyzone-medlemmer, alle iført samme jakkesæt, afsluttede bisættelsen med Westlife-sangen 'In This Life', hvorefter de bar kisten med Stephen Gately ud.
Familie og venner samledes bagefter på Glasvenin Kirkegård, hvor Gately skulle kremeres.
Den 33-årige irske sanger døde sidste weekend, da han var på den spanske ferieø sammen med partneren Andy Cowles.