David Bowie var lige fra sine teenageår overbevist om, at han ville blive til noget stort.

Det fortæller Carl King, som voksede op i samme område som Bowie i det sydlige London. De havde begge en drøm om at blive musikere, da Carl King som 13-årig mødte den to år ældre David Bowie.

- Han var ikke, som folk var flest dengang. Og han slap ikke godt fra det. Han flirtede med både biseksualitet og homoseksualitet, og jeg tror, han blev drillet en del, fortæller Carl King, som har boet i Danmark i snart 40 år.

Carl King oplevede, at der ofte blev talt grimt om den unge og eksperimenterende David Bowie bag hans ryg.

- Det mest imponerende var, at han blev ved. Han var overbevist om, at han blev noget stort, selv om han blev afvist den ene gang efter den anden af pladeselskaber, siger Carl King.

Carl King og David Bowie var en slags rivaler i Londons musikmiljø, dog stadig gode bekendte, og var flere gange på spillestedernes plakater sammen.

Som 17-årig mødte Carl King tilfældigt den 19-årige David Bowie igen i Londons West End en eftermiddag i november 1966. Han sad på pubben "The George Inn" i Charing Cross Road sammen med to piger.

Bowie var tjekket. Han var klædt i tweed og overfrakke, var filosofisk og interesserede sig for buddhisme.

- Jeg sagde, at jeg gerne ville give en omgang, men at jeg kun havde penge til en øl til mig selv, fortæller Carl King, som alligevel slog sig ned ved bordet.

Senere forlod Bowie pubben med den ene af pigerne, mens Carl King blev siddende med den anden - en ung og lyshåret dansk kvinde. Det endte med at blive afgørende for Carl Kings fremtid.

Siden har Carl King boet i Danmark, og for fire år siden skrev han en sang om David Bowie, som handler om verdensstjernens evne til at blive ved og hele tiden forny sig.

- Sangen tager udgangspunkt i, at folk grinede af ham i begyndelsen. Det kan godt være, jeg er lidt misundelig på Bowie, fordi han blev ved på trods af modstanden. Det var nok det, jeg selv skulle have gjort, siger Carl King med henvisning til, at han selv lagde musikkarrieren på hylden.

- Jeg har ikke set ham siden sommeren '72. Vi hilste på hinanden fra hver sin ende af en bar i Chelsea i London. Han havde Ziggy Stardust-udklædning på, og vi hilste med en hånd i vejret. Og det er sidste gang, jeg så ham, siger Carl King.