Bosnien-Hercegovina har formelt ansøgt om at blive medlem af EU. EU's udenrigschef, Federica Mogherini siger, at det kun 20 år efter de blodige krige på Balkan ved Jugoslaviens sammenbrud både er et vigtigt øjeblik for indbyggerne i Bosnien og for EU. Men på gaden er bosnierne ikke lige så optimistiske.
Den studerende, Arijan Bartula, siger:
- Jeg regner med, at vi bliver anerkendt som medlem af den Europæiske Union, og jeg ønsker, at vi alle får et bedre liv og at folket i vores land - alle tre nationer - er venlige mod hinanden og ikke hader hinanden. Vi må være tolerante overfor hinanden. De forskellige etniciteter i Bosnien-Hercegovina lever fortsat i et anspændt forhold, og flere håber, at et medlemskab i EU kan dæmme op for gamle fjendtligheder. 28 lande er i dag medlemmer af EU.