Efter 16 år på pinden har Niels Boserup valgt at gå på pension til sommer. Han afløser er nu fundet.
Han hedder Brian Petersen og tiltræder senest 1. juli, oplyser Københavns Lufthavne.
Brian Petersen kommer fra en stilling som general manager i den globale dagligvarekoncern Procter & Gamble.
- Jeg er ikke i tvivl om, at vi har fundet den rette mand til at være i spidsen for den kommende udvikling af Københavns Lufthavn, hvor passagertallet skal øges fra 20 til 30 millioner om året, og hvor positionen som Skandinaviens vigtigste knudepunkt fortsat skal udvikles, udtaler bestyrelsesformand Henrik Gürtler.