På SAS Arena i Herning lagde hjemmeholdet hårdt ud og havde to-tre åbne chancer indenfor de første ti minutter. Men bolden ville ikke ind, og derefter begrænsede et massivt regnvejr det flotte fodboldspil.
Vejle kom bedre ind i kampen, der var yderst fattig på målchancer og bar præg af hård fight og få flotte detaljer.
Men i det 76. minut tog venstrefløjen Jonas Borring et ryk ind i banen og lobbede med højrefoden bolden ind over Jimmy Nielsen i Vejle-målet.
I overtiden øgede indskiftede Jude Nworuh til slutresultatet.
Med sejren er FC Midtjylland nummer fire - tre point efter Brøndby på tredjepladsen og fem point efter førerholdet OB.
-Newspaq