De frygtede et øjeblik, at et skib lastet med farligt atomaffald var stødt ind i deres ø.
Men heldigvis for bornholmerne var det ikke så slemt endda.
Skibet var nemlig tomt.
Episoden fandt sted omkring kl. 3 fredag nat, da et russisk skib, der havde bemyndigelse til at sejle med atomaffald, stødte på grund på de bornholmske klipper nord for Rønne.
Vagthavende hos Bornholms Marinedistrik forsøgte før grundstødningen at få kontakt med skibet, men det lykkedes ikke. Og derfor satte man gang i det helt store atomberedskab.
Men da myndighederne nåede ud til skibet, kunne man ånde lettet op. Det sejlede med tom last.
Samtidig blev skibets kaptajn og styrmand anholdt på grund af mistanke om spritsejlads.