De danske togpassagerer har længe været trætte af nedslidte skinner og spildte timer i forsinkede tog. Nu er det tilsyneladende også blevet for meget for borgmestrene.
Derfor præsenterer borgmestrene fra Danmarks seks største byer torsdag et nyt forslag, som skal gøre rejsetiden mellem deres byer meget kortere, skriver Ritzau.
De seks borgmestre fra København, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers vil give de danske jernbaner et økonomisk løft, så jernbanenettet mellem byerne kan forbedres. De præsenterer deres forslag på Københavns Rådhus og gør på den måde op med, at jernbaner er et landspolitisk anliggende, som skal diskuteres på Christiansborg.