Han ligner ikke en mand, der er gået helt ned med flaget.
Rob Ford har ellers haft et mildest talt turbulent år, hvor han har indrømmet at have røget crack-kokain, er blevet beskyldt for at have benyttet sig af prostituerede, for sexchikane, vold, magtmisbrug og en hel række andre sager, og desuden er han blevet afsat som borgmester i Canadas største by Toronto.
Tirsdag viste Rob Ford så, at hans humør stadig er intakt, da der var et musikalsk indslag i byrådet.
Selv om den konservative nu eks-borgmester har fået frataget nærmest al sin indflydelse som politiker, så lover Rob Ford at stille op til valg i 2014.