Borgerne i Fredericia skal vænne sig en ny person i spidsen for byen. Borgmester Jacob Bjerregaard (S) har nemlig besluttet at trække sig fra posten, da han har fået nyt job.
Det skriver den snart forhenværende borgmester på Facebook.
– Jeg er glad og stolt, fordi jeg har sagt ja tak til en enormt spændende stilling som Director i Advice A/S med opstart d. 1. februar 2021, lyder det blandt andet. Advice er et reklamebureau, der kom i vælten, da det tidligere på året producerede voldsomt dyre videoer for sundhedsstyrelsen.
43-årige Bjerregaard har været borgmester i Fredericia siden 1. januar 2014, og det har ikke været helt let at træffe beslutningen om at forlade politik.
– Det er samtidig med en stor portion vemod, at jeg med udgangen af januar forlader borgmesterposten i vores skønne, skønne Fredericia. Jeg er stolt og ydmyg over de 7 år, hvor jeg har fået lov til at tjene fredericianerne, og jeg har nydt hvert et sekund, skriver han.
Kære jer ❤️
Det er med en blanding af glæde og vemod, at jeg skriver dette opslag.
Jeg er glad og stolt, fordi jeg har...
Slået op af Jacob Bjerregaard i Tirsdag den 8. december 2020
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.