En hård kommunal valgkamp er forbi, og mange af de genvalgte byrødder er tilbage i arbejdstøjet. Borgmesteren i Billund, Stephanie Storbank, må dog indstille sig på en ufrivillig pause fra arbejdet. Hun er nemlig blevt indlagt på hospitalet i Esbjerg.
Det skriver den genvalgte borgmester i et opslag på Facebook.
– Jeg var ikke helt på toppen i mandags til det konstituerende møde. Det viste sig, at skyldes en betændelse i galdeblæren. Jeg er derfor nu indlagt på Esbjerg sygehus og venter på at blive opereret, lyder det fra den 42-årige borgmester.
Sygemeldingen betyder afbud til en lang række planlagte arrangementer.
– Det er ikke alt i livet vi kan styre, men jeg satser på snart at være klar igen, lyder det fortrøstningsfuldt.
Storbank blev første gang valgt til byrådet i den midtjyske kommune i 2017, og i 2021 overtog hun borgmesterkæden. Ved det netop overståede kommunalvalg genvandt hun magten på overbevisende vis, da hun blev kommunens største stemmesluger. 1902 borgere satte krydset ud for Venstrekvinden i Billund, hvor valget blev langt frederlige end mange andre steder.
Fakta
Betændelse i galdeblære
Den mest almindelige årsag er, at en galdesten galdeblærens udløbDet er en smertefuld tilstand med konstant smerte i øvre højre del af maven, der kan ledsages af kvalme, opkastning og feber. Symptomerne opstår ofte efter et stort måltid, og tilstanden skyldes som regel, at en galdesten blokerer galdeblærens udløb.
Smerten ved betændelse konstant og sidder i den øverste del af maven, ofte strålende mod højre side under ribbenene.
Kilde: Sundhed.dk