Det kan godt være, der stod KFUMs festsal på døren, men stemningen indenfor var langt fra næstekærlig, da flere hundrede borgere i aftes var mødt op til debatmøde om Ungdomshuset og den nedlagte bygning på Stevnsgade 34 – af politikerne udpeget som muligt nyt sted for et ungdomshus. For fronterne blev hurtigt trukket op.

Beboere i området ved Stevnsgade 34 var mødt talstærkt op, og de forlangte klart svar fra de fire borgmestre – Ritt Bjerregaard (S), Klaus Bondam (R), Bo Asmus Kjeldgaard (SF) og Mikkel Warming (Ø): Vi har intet imod et ungdomshus, men hvorfor lige i vores kvarter, spurgte de. De larmer, de sviner, og de maler graffiti.

Svaret fra de fire politikere var i grove træk dette: Vi vil meget gerne bevare Ungdomshuset på Jagtvej 69, men det er desværre ikke muligt, for huset er solgt til Faderhuset (Enhedslisten arbejder dog på at erklære huset bevaringsværdigt). Og derfor må I forstå, at Stevnsgade 34 er den bedste mulighed. Og så meget larmer, sviner og tegner de heller ikke.

Og så blev måske-naboerne til et nyt ungdomshus ellers belært af Thomas, beboer på Guldbergsgade: »Jeg bor i det mondæne kvarter tæt på Sankt Hans Torv, og jeg ville elske, at der kom et ungdomshus der, men det gør der nok desværre ikke. Beboerne ved Stevnsgade skal være glade for at kunne få den mulighed. Og så må de altså også kunne tåle noget, når de bor i byen. Ellers er der masser af plads i forstæderne.«

Thomas har ret

Han fik støtte fra teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam, der bor i samme område:

»Thomas, du har ret. Vi skal kunne tåle ridser i lakken. Vi skal have plads til mangfoldighed i vores by. Det vil vi gerne hjælpe med til, men det bliver uden kommunale penge,« lød det fra den radikale borgmester.

Og dermed pegede han på endnu et stridspunkt i debatten om Stevnsgade-løsningen, hvor kommunen sælger en nedlagt skole til Fonden Jagtvej 69, der så står som bindeled mellem myndighederne og de unge.

For de to røde borgmestre – Warming og Kjeldgaard – vil begge smide kommunekroner i et nyt ungdomshus, mens de to, der reelt sidder på pengekassen – Ritt og Bondam – vil lade fonden finde checkhæftet frem.

Og sådan blev mødet ellers ved. For det var i store træk et enten-eller-møde.

Enten var spørgerne for Ungdomshuset eller imod. Enten var de for, at et nyt ungdomshus skulle ligge i Stevnsgade eller imod. Og enten var de for, at de unge larmede, svinede og tegnede – eller imod.

Og uden at fornærme nogen, så var det nok begrænset, hvor mange der gik meget klogere ud af døren, da fyraftensmødet sluttede. For vurderet på de mange indlæg i løbet af aftenen, lød det, som talte de for døve øren.