Uafhængigheden af politiet er øget. Men der er fortsat ret stor utilfredshed med, hvordan afgørelser af klager over politiet falder ud. De er for venlige overfor politiet.
Det er en af konklusionerne i en evaluering af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP.
Myndigheden kom til verden i 2012, og siden da har flere og flere borgere ønsket at klage over ordensmagten. Grimme ord, hårde slag med staven, pistolskud og andre begivenheder ligger i sagsbunkerne.
Men den måde, klager håndteres på, tilfredsstiller ikke borgernes behov for at få anerkendt, at de har været udsat for noget forkert. Det konkluderer Lars Holmberg, der er lektor i kriminologi, og som står bag evalueringen.
Myndigheden skal nemlig først og fremmest undersøge, om det kan bevises, om en betjent har gjort noget galt eller ej.
Denne stramme opgave kan være forklaringen på, at antallet af tilfredse borgere ikke er steget, selv om der er etableret en mere uvildig myndighed.
- Klagerne ønsker mange ting ud over straf og irettesættelse: Undskyldninger, ændringer i politiets praksis og ledelsesmæssigt fokus på uhensigtsmæssig adfærd, skriver Lars Holmberg.
- Det er min tolkning, at mange ønsker anerkendelse af deres oplevelse og en form for genoprettelse af den krænkelse, de synes, de har lidt. Den slags er politiklagesystemet ikke i stand til at tilbyde ret mange klagere, hedder det.
Hvis politikerne ønsker at øge forståelsen mellem borgere og politi, bør konflikter i højere grad løses ved samtaler mellem klagere og politiledere, mener Lars Holmberg.
Han anbefaler derfor, at der etableres en form for mægling. Det er ikke uproblematisk, men der kan være positive effekter, viser erfaringer fra udlandet.
I en spørgeundersøgelse siger 58 procent, at de oplever politiklagemyndigheden som uafhængig. Men lige så mange mener, at myndigheden i de konkrete afgørelser tager parti for politiet.
Politifolk er også blevet udspurgt. De fleste ser myndigheden som en fjendtlig institution, som først og fremmest står på borgernes side mod politiet, fremgår det.
/ritzau/