Mellem 40 og 70 borgere i Danmark har henvendt sig til myndighederne for frivilligt at betale deres varmecheck tilbage. Det oplyser Energistyrelsen til Ekstra Bladet.
Det er dog lige nu ikke muligt at tilbagebetale varmechecken, fortæller Energistyrelsen til Ritzau.
Varmechecken er et skattefrit engangsbeløb fra regeringen på 6000 kroner, som i august blev udbetalt til over 400.000 danskere for at hjælpe dem igennem energikrisen.
Siden udbetalingen i august blev det dog afsløret, at en del varmechecks er blevet udbetalt til borgere, der ikke havde brug for pengene. De uberettigede udbetalinger er sket, fordi oplysninger i BBR-registret enten var forældede eller forkerte.
Det betyder, at flere borgere står registreret med et gasfyr, som de for længst har udskiftet. Dermed har de ikke ret til varmechecken.
Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde på et pressemøde onsdag, at hun ikke fortryder udbetalingen af i alt 2,5 milliarder kroner til varmechecks.
- Vi har ikke fortrudt, at vi har lavet en målrettet hjælp, men det er selvfølgelig beklageligt, at der i den forbindelse er opstået nogle problemer, sagde hun.
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) meddelte i august, at han har igangsat et "kritisk eftersyn" af sagen. Der er endnu ingen klarhed om undersøgelsens form og resultat.
Dan Jørgensen indrømmede over for TV 2 i august, at regeringen kendte risikoen for fejl, da Folketinget i april 2022 vedtog loven om udbetaling af varmechecks.
Regeringen valgte dog alligevel at overføre pengene automatisk "for at få pengene ud hurtigt, og så kan der ske fejl," sagde han til TV 2.
Han meddelte, at regeringen undersøger, om der kan laves en ordning for tilbagebetaling. Det vides heller ikke, hvordan denne undersøgelse skrider frem.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.