Lørdag aften blev en graffitimaler snuppet på fersk gerning i centrum af Aarhus.
Det var en årvågen borger, der opdagede manden med spraydåsen, der gik og malede flere steder i Grønnegave.
Borgeren tog sin telefon og ringede til politiet, og så fulgte han ellers efter graffitimaleren indtil lovens lange arm nåede frem.
Politiet fik anmeldelsen klokken 17.34 og rykkede ud. Med anmelderen i røret, lykkedes det politiet at finde hærværksmanden.
- Der var tale om en 33-årig mand, der ud over bøden for hærværk kan se frem til et pt. ukendt erstatningskrav for rengøring af de malede facader, skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.