Mens Mark Cavendish og André Greipel trækker på smilebåndet, når man spørger til deres aktuelle form før Post Danmark Rundt, er klassikerkongen Tom Boonen anderledes klar i replikken.
- Jeg havde det godt i søndags i Hamburg. Formen er god indtil videre. Jeg har forsøgt at strække den indtil VM om et par uger. Dette er faktisk mit sidste etapeløb før VM, så det er vigtigt, siger Tom Boonen.
Belgieren fra Omega Pharma-Quick Step blev nummer fire i søndags i Hamburg-løbet Vattenfall Cyclassics, hvor han var aktiv i finalen, der endte med en massespurt.
Boonen venter et tilsvarende scenario for de fleste etaper under Post Danmark Rundt.
- De fleste etaper ligner sprinteropgør, men vi har også gode chancer, siger Boonen, hvis kvaliteter nemt kunne matche en samlet sejr i det danske løb.
Især fredagens etape til Vejle er god for Tom Boonen, men belgieren har endnu ikke planer i den retning.
- Indtil videre har jeg ikke rigtig tænkt på det. Vi må se, hvordan det hele udvikler sig fredag, og så kommer enkeltstarten. Vi må se. En 16 kilometer lang enkeltstart er ikke min specialitet, men normalt kan jeg håndtere det, siger Tom Boonen.
Årets Post Danmark Rundt er lidt af en stjerneparade med blandt andre tre verdensmestre - en nuværende og to forhenværende - til start.
- Hvis man ikke kører Vueltaen i øjeblikket, så er dette løb det eneste. Derfor er det en god dato for Post Danmark Rundt at få på kalenderen, siger Tom Boonen.
Onsdagens 1. etape har start og mål i Randers.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.