De er skudt op alle vegne og ligner mere eller mindre hinanden med rene linier, åbne og lyse rum, store glasfacader og måske en storslået udsigt til en eller anden form for kanal.
Men nybyggeriet, der næsten har hærget Danmark, er nu også det, der oversvømmer markedet.
Faktisk er der næsten seks gange så mange boliger til salg bygget i 2007 eller 2008, end der er boliger til salg bygget i hele årtiet 1990-1999.
Villaer, rækkehuse og lejligheder bygget siden år 2000 udgør mere end 20 procent af det samlede antal boliger, der i til salg i disse boligkategorier.
Det viser tal fra boligportalen Boliga.
Men det er ikke kun de nybyggede lejligheder i København, der fylder i salgsbilledet, for faktisk er der flere nybyggede villaer til salg.
Ifølge Boliga.dk er der 2.834 lejligheder, som er bygget i 2007 eller 2008 til salg lige nu, mens der fra samme periode er hele 3.283 villaer til salg.
Huse til salg
Så mange boliger er til salg lige nu, fordelt på hvornår de blev bygget:
2000-2008: 10.261 2008: 4.053 2007: 3.150 2006: 961
1990-1999: 1.267
1980-1989: 3.180
1970-1979: 7.539
1960-1969: 6.594
1950-1959: 3.531
1940-1949: 2.355
1930-1939: 4.502
1920-1929: 2.555
1910-1919: 2.130
1900-1909: 3.168
Frem til 1899: 4.903
Samlet er der ialt 51.985 boliger til salg lige nu.
Kilde: Boliga.dk