Der er registreret godt 11.000 ukrainske statsborgere med bopæl i Danmark, og mange af dem arbejder i landbruget.
Over 250 job i farezonen: Sygehus i stor spareplan
Således arbejder der nu så mange ukrainere i de nordjyske stalde, at landboorganisationen LandboNord vil udgive nyheder på ukrainsk, skriver DR.
De er efterhånden blevet uundværlige, fortæller Lasse Ledet, der er kvægrådgiver hos LandboNord:
- Det er ikke skidenemt at finde folk til de stillinger, vi lægger op på vores Facebook og andre steder. Det er en nødvendighed, at der er udenlandske medarbejdere, som har lyst til at hjælpe os i dansk landbrug.
Han fortæller til DR, at man i første omgang målretter nyhederne mod de ukrainere, der arbejder med køer:
- Vi har valgt at udgive vores Kvægnyt på ukrainsk for at motivere dem og for at de kan lære noget, siger Lasse Ledet.
Ifølge DR er ukrainere næst efter rumænere og syrere den hurtigst voksende befolkningsgruppe i Danmark.