Frank Erichsen aka Bonderøven skal være hovedperson i et nyt DR-projekt, som vil ramme danskerne i 2020, skriver Ekstra Bladet.
Frank Erichsens rolle i en serie af programmer bliver at gøre op med vanetænkningen, genskabe den vilde natur og give plads og til en mangfoldighed af planter, hvor sommerfugle, bier og andre insekter får optimale levevilkår.
- Med inspiration fra Frank Erichsen skal borgerne forvandle haver, industrikvarterer, parker og landbrugsområderne i forsøget på at få den vilde natur tilbage, fortæller program-redaktør Erling Groth til Ekstra Bladet.
Programserien er en del af et større naturfokus i DR, der vil præge udsendelser i hele 2020. Og i første omgang skal Hjørring og dens borgere engageres og måske blive et forbillede for resten af Danmark.
Optagelserne går i gang i disse dage.