Nogle webbutikkerne reklamerer med fri fragt overalt på kloden samt betalt retur og alle pengene tilbage, hvis bukserne strammer, eller skoene klemmer.
Men er det returnerede købsbeløb blevet mindre af pludselige fratrukne gebyrer, skatter eller afgifter, skal man straks reagere, siger Lars Arent, leder af Forbruger Europa.
- Som forbruger har man ret til at fortryde et køb inden for 14 dage. Hvis en virksomhed, uagtet om den er etableret inden for eller uden for EU's grænser, målretter sin markedsføring og lover fri fragt og retur i Europa, skal virksomheden overholde EU's regler, siger han og fortsætter:
- Så kan virksomheden ikke tillade sig at pålægge ekstra gebyrer eller andet i forbindelse med returneringen, understreger Lars Arent.
Står man i sådan en situation, skal man som kunde først og fremmest tage kontakt til virksomheden og kræve sine penge retur ved at understrege, hvilket købsgrundlag man har handlet på.
Nogle udenlandske virksomheder kan være etableret uden for EU, men have et distributionskontor, der afsender varerne, i selve EU.
I sådan en situation bliver man selv nødt til at tage kontakt til det pågældende lands myndigheder, som eksempelvis kan ligge i Asien eller USA.
Og den proces kan være lang og besværlig samt blive så omkostningsfuld, at det faktisk ender med at overstige det beløb, man ønsker retur.
- Det kan godt være, at virksomhederne skal overholde EU's regler, men der er bare en forskel på, hvor let det er at komme efter dem, hvis noget går galt, i forhold til hvor virksomheden er etableret i verden, forklarer Lars Arent.
- Det er ikke for at sige, at man skal holde sig væk, for man kan lave mange gode handler. Men man skal gøre sig selv den tjeneste at se, om virksomheden er etableret inden eller uden for EU's grænser, for lovens lange arm når simpelthen ikke så langt, siger han.
Er virksomheden etableret i Europa, bør man oprette en klage gennem den europæiske klageportal ODR, Online Dispute Resolution, som oversætter klagen maskinelt til sælgers sprog og sender sagen videre.
Når virksomheden modtager klagen via portalen, kan virksomheden foreslå, hvilken relevant klageinstans, der kan behandle sagen.
ODR er forbundet med alle europæiske klageinstanser, de enkelte EU-lande har indgivet til Europa-Kommissionen og opfylder kravene i EU-lovgivningen.
Accepterer forbrugeren den foreslåede klageinstans, bliver klagen videresendt til instansen, som behandler sagen og træffer afgørelse. Men bliver man ikke enig om en klageinstans, kan Forbruger Europa vejlede til, hvem man så kan klage til.
Alle europæiske virksomheder, der sælger til forbrugere via nettet, skal linke til klageportalen ifølge EU-reglerne.
Fakta: E-handel
- Læs handelsbetingelserne grundigt igennem.
- Tjek også virksomhedens beliggenhed, selv om webshoppen ender på .dk.
- Vær opmærksom på, at der kan komme told på varer fra eksempelvis USA.
Kilder: Forbruger Europa, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
/ritzau/FOKUS