Klokken 11.18 ringede en mand til politiet og sagde, at der inden en time ville sprænge en bombe på Roskilde Station.
Det fik politiet til at evakuere hele Roskilde Station og indstille al togdrift til og fra stationen.
Det udløste selvfølgelig kaos i togtrafikken og DSB har indsat busser på strækningen mellem Høje Taastrup og Ringsted.
Politiet oplyser, at man har tilkaldt bombehunde med videre til efterforskningen, samt arbejder med at spore opkaldet.
Togene på Sjælland er nu allerede flere timer forsinket, oplyser DSB.
- S-togene kører normalt mellem København H og Høje Taastrup hvert 20 minut.
- Resten af regionaltogstrafikken på Sjælland kører meget uregelmæssigt.
- InterCity trafikken mellem Sjælland og Fyn/Jylland er også påvirket af dette.
- Tog på Lille Syd kører ikke mellem Gadstrup og Roskilde.
- Tog på Nordvestbanen kører ikke mellem Lejre og Roskilde.
- Du må forvente en forlænget rejsetid på op til to timer.